I forbindelse med de arrangementer hvor MONICA-løsninger implementeres og testes, vil projektet indsamle personrelateret data, der er nødvendige for de testede løsninger. Disse omfatter:

  • Videoovervågningsoptagelser
  • Lokaliseringsdata
  • Billeder og samtaler med sikkerhedspersonale
  • Køretøjsgenkendelse
  • Alder, køn, og jobtitel i spørgeskemaundersøgelser

Videoovervågningsoptagelser

Hvordan: Via eksisterende og/eller specifikke MONICA videoovervågningskameraer under arrangementet. Live video vil blive omdannet til ”heat maps” der overføres til og vises på et specielt designet dashboard (skærm), der er placeret i et dedikeret kontrolrum. Kun autoriseret personale og projektpartnere har adgang.

Hvorfor: Data vil blive brugt til at udvikle MONICA-løsninger til overvågning af menneskemængden og kapaciteten med det formål at forbedre sikkerheden for publikum. Sikkerhedspersonalet vil være i stand til bedre at overvåge mængden af mennesker og derved nemmere opdage, hvis en potential alvorlig situation er under optakt og således kunne gribe ind, inden situationen eskalerer. Ved at overvåge kapacitetsniveauet kan arrangørerne sikre, at de ikke har flere besøgende end tilladt.

Videoovervågningsoptagelserne behandles af MONICA-projektet og bruges til at udvikle en teknisk løsning, som automatisk kan analysere menneskemængden og kapacitetsniveauet.

Lokaliseringsdata

Hvordan: Lokaliseringsdata indsamles via MONICAs publikumsarmbånd, hvis du har valgt at bruge det eller via en bestemt MONICA lokations-tracking app, hvis du har downloadet den til din telefon. I begge tilfælde skal du acceptere betingelserne for sporing af din placering.

Under arrangementet vises dine live-lokaliseringsdata på et specielt designet dashboard (skærm), der er placeret i et dedikeret kontrolrum. Kun autoriseret personale og projektpartnere har adgang.

Hvorfor: Publikums lokaliseringsdata vil blive brugt til overvågning af menneskemængden og kapaciteten og/eller til at finde forsvundne personer med det formål at forbedre sikkerheden for publikum. Det vil også hjælpe sikkerheds- og sundhedspersonalet med at finde forsvundne personer og personer, der har brug for lægehjælp.

Billeder og samtaler

Hvordan: Smartglasses der bæres af sikkerhedspersonalet modtager og transmitterer billeder, lyd og placering. Det personale der benytter Smartglasses vil have et skilt på uniformen. Under arrangementet overføres data til og vises på et specielt designet dashboard (skærm), der er placeret i et dedikeret kontrolrum. Kun autoriseret personale og projektpartnere har adgang.

Hvorfor: Hovedformålet er at understøtte sikkerhedspersonalets og politibetjentes arbejde ved at forbedre kommunikationen mellem dem og andre relevante sikkerheds- og sundhedspersonale og ved at kunne spore deres lokation. Politiet kan bruge Smartglasses til at kontrollere et mistænkeligt identitetsdokument (ID) ved at sende billedet til kontrolcentret for verifikation. Tilsvarende kan kontrolcentret sende en besked og et billede af en efterspurgt person til politiet.

Køretøjsgenkendelse

Hvordan: Videoovervågningsoptagelser fra et luftskib (blimp) kan bruges til at genkende køretøjer.

Hvorfor: Det overordnede formål er at forbedre registreringsprocessen og autoriserede køretøjers adgang til arrangementet og samtidig være bedre i stand til at forhindre, at uautoriserede køretøjer får adgang til arrangementsområdet.

Alder, køn og jobtitel

Hvordan: Disse data vil blive indsamlet via projektets evalueringsspørgeskemaer. Evalueringsspørgeskemaer vil blive distribueret og indsamlet i enten papirform eller online via SurveyMonkey til udvalgte brugere.

Hvorfor: Det er vigtigt for os at få feedback fra de brugere, som har testet MONICA-projektets tekniske løsninger. Brugerens feedback vil blive brugt til at evaluere projektets tekniske løsninger og identificere, hvor der er brug for forbedringer.

Opbevaring af data

Alle personoplysninger gemmes på sikre servere, der styres af MONICA-projektet. Ved hjælp af kodede og krypterede datamekanismer har projektpartnere indført de fornødne sikkerhedsforanstaltninger for at garantere datasikkerhed og undgå uautoriseret adgang.

Kun autoriserede projektpartnere har adgang til data, og personoplysninger vil ikke blive delt med tredjeparter. Vi kan dog være forpligtet til at videresende dine personlige data, hvis det beordres af gældende lovgivning.

Hvor længe vil personoplysninger blive opbevaret?

Vi vil ikke opbevare personlige oplysninger længere end nødvendigt for det formål, de blev indsamlet, og maksimalt indtil projektets afslutning. Det betyder, at data vil blive slettet fra vores systemer uigenkaldeligt, når de ikke længere er nødvendige:

  • Som krævet i vores projektkontrakt med EU eller med hensyn til vores lovmæssige forpligtelser
  • Kun så længe som nødvendigt for det formål, som det blev indsamlet og / eller forarbejdet, eller længere, hvis det kræves i henhold til en kontrakt eller ved gældende lovgivning.

I slutningen af projektet slettes personlige data uigenkaldeligt. Behandlede, ikke-personlige data kan anvendes i projektrapporter til EU for at dokumentere projektets resultater. Sådanne rapporter vil blive bevaret på ubestemt tid.

Du kan udøve disse rettigheder og anmode om adgang til dine personlige oplysninger ved at kontakte projektets chef for etik:

Trine F. SørensenEtisk chef Tlf.: +45 3160 7365

Oversigt over MONICA events og indsamling af personrelateret data

2018

HvorHvornårHvad
Bonn, TysklandRhein in Flammen 4-6 maj
Pützchens Markt (8-12 september 2017), 7-10 september
Videooptagelser
Videooptagelser
København, Danmark
Tivoli
Friday Rock koncert 31 augustVideooptagelser (fortløbende)
Hamborg, TysklandHamburger DOM 17 november – 9 decemberVideooptagelser
Leeds, England
Emerald Headingley Stadium
Cricket T20 kamp 17 augustVideooptagelser (fortløbende)
Lyon, FrankrigFête des Lumières 6-9 decemberVideooptagelser, smartglasses, spørgeskemaundersøgelse for besøgende
Torino, ItalienKappa FuturFestival 7-8 juli
Movida 6-11 november
Videooptagelser, spørgeskemaundersøgelse for naboer
Videooptagelser (fortløbende), Smartglasses

2019

HvorHvornårHvad
Bonn, TysklandRhein in Flammen 3-5 maj
Pützchens Markt 6-10 september
Videooptagelser, spørgeskemaundersøgelse i app for besøgende
Videooptagelser, spørgeskemaundersøgelse i app for besøgende
København, Danmark
Tivoli
Friday Rock koncert 26 aprilVideooptagelser (fortløbende), publikumsarmbånd, Smartglasses
Hamborg, TysklandHamburger DOM 22 marts - 22 april
Hafengeburtstag 10-12 maj
Hamburger DOM 20 august
Hamburger DOM 7-11 november
Videooptagelser
Spørgeskemaundersøgelse for besøgende
Spørgeskemaundersøgelse for besøgende
Videooptagelser, spørgeskemaundersøgelse for besøgende
Leeds, England
Emerald Headingley Stadium
Rugby Super League kamp 28 marts
University Varsity Rugby kamp 3 oktober
Videooptagelser (fortløbende), Smartglasses
Videooptagelser (fortløbende), spørgeskemaundersøgelse i app for besøgende
Lyon, FrankrigNuits Sonores 28 maj – 2 juni
Woodstower Festival 30 august – 1 september
Fête des Lumières 5-8 december
Spørgeskemaundersøgelse for besøgende og naboer
Publikumsarmbånd, spørgeskemaundersøgelser for besøgende og naboer
Videooptagelser
Torino, ItalienKappa FuturFestival 6-7 juliVideooptagelser, spørgeskemaundersøgelser for naboer
Aarhus, DanmarkIoT Week 18-20 juniPublikumsarmbånd, spørgeskemaundersøgelse for brugere